Hele 126 af forbundets 211 medlemslande mangler enten en hjemmeside eller officielle kanaler på sociale medier. Alligevel får langt de fleste af dem stemmeret til valget. Det vækker opsigt i Norge.
“Det er alarmerende. Jeg er nysgerrig på medlemskriterierne generelt – og hvordan de bliver reguleret og håndhævet,” siger Norges håndboldpræsident Randi Gustad til TV 2 Norge.
Ved valget den 21. december er 197 nationer stemmeberettigede. 14 er sat uden for, fordi de ikke har dokumenteret håndboldaktivitet. At så mange stadig slipper igennem, undrer Gustad:
“Det, jeg synes er mærkeligt – og det gælder også Fifa – er, at der løbende dukker nye nationer op, som ikke er anerkendt internationalt. At lande uden dokumenteret aktivitet kan være med til at bestemme over nationer med op mod en million medlemmer, er åbenlyst en udfordring.”
TV 2’s håndboldekspert Bent Svele er endnu skarpere i formuleringen.
“Det er et demokratisk problem, når lande, der knap ved hvad håndbold er, får samme indflydelse som Tyskland, Danmark eller Norge. Det er en begrænsning for sporten. En sydhavsø, som aldrig har set en håndbold, skal ikke have samme vægt som de store nationer,” siger han.
Valget bliver Gustads første store kongres som præsident, og hun erkender, at beslutningen ikke er truffet endnu.
“Vi har ikke bestemt os. For Norges del har vi valgt en åben tilgang og samarbejder med andre nationer. Jeg vil også være åben om, hvad vi stemmer,” siger hun.
IHF har været ledet af egyptiske Hassan Moustafa siden år 2000. Gustad har tidligere gjort det klart, at så lang en periode på toppen ikke er sundt for nogen international organisation.
“At sidde 25 år i spidsen – kombineret med alder – bør pege på, at tiden er inde til et skifte. Det handler ikke om Moustafa som person, men om objektive kriterier for en politisk valgt position,” siger hun.
Valget i Cairo kan dermed blive et af de mest betydningsfulde i håndboldens nyere historie.
