api_admin

Reistad fik gåsehud

Norge buldrer videre ved VM. Tirsdag aften blev Montenegro det seneste hold, der aldrig fik et ben til jorden mod verdensmestrene, som kørte en sikker 32-23-sejr hjem i Dortmund.

Men kampen vil ikke kun blive husket for det norske overtag. Kulissen var noget helt særligt.

Hundredvis af Bodø/Glimt-fans – allerede i byen før Champions League-opgøret mod Borussia Dortmund – havde taget imod landsholdets opfordring om at skabe en gul mur på tribunen. Det blev bemærket. Også af Norges største stjerne.

“Det var over al forventning. Jeg håbede da, der ville komme nogle stykker, men at der dukkede så mange op, havde jeg virkelig ikke forestillet mig,” siger Henny Reistad til TV 2 Norge.

Allerede under opvarmningen mærkede hun, at noget var på vej.

“Jeg fik gåsehud bare af at komme ind i hallen. Det her bliver en oplevelse, jeg aldrig glemmer,” siger hun.

Norge satte sig tungt på kampen fra første kast, mens de nordnorske sange rungede i Westfalenhalle. Ifølge spillerne mærkede Montenegro presset fra både modstander og tribuner, og nordmændene slap aldrig deres greb om kampen.

Nu er semifinalen sikret – og hvis det står til landsholdet, må den gule mur gerne dukke op igen.